Bordplade service
Vedligeholdelse af massive træbordplader
-
Hvorfor bruge penge på genbrug og vedligeholdelse?
Hvis muligt, så tænk ind i at genbruge og vedligehold de møbler du er omgivet af. Det giver ikke blot en følelse af tilfredshed i at kunne tænke kreativt og omforme brugt til nyt, men også på pengepungen og når vi taler om bæredygtighed, så er der også en stor gevinst i denne tankegang.
Hvis du ikke selv har overskud, mulighed eller kan tænke tanken til ende, så er der hjælp at hente hos mig. Jeg har en masse erfaring i at tænke ud af boksen, vende tingene på hoved og sammen med min håndværksmæssige baggrund og mange års erfaring i at arbejde med de forskellige træsorter, overfladebehandlinger mv. gør det at jeg kan vil kunne guide og rådgive omkring alt indenfor massivt træ og dets brug og vedligeholdelse.
Der skal tit ikke bruges mere end et par timer på en vedligeholdelses opgave i forhold til at få opfrisket en køkkenbordplade. Så holder man dette regnestykke op mod at købe en helt ny massiv træbordplade, så er der rigtig mange tusinde kroner at spare, tidsmæssigt er der også en masse timer tjent samt miljøet bliver skånet for endnu et “smid væk projekt”.
I de fleste tilfælde vil jeg kunne hjælpe dig med at få din gamle slidte køkkenbordplade til at få et helt nyt liv og næsten blive som ny ved blot at slibe, pudse og efterbehandle den igen. Hvis noget af træet er så gennemtæret og ødelagt af f.eks. vand, så giver jeg også gerne et tilbud på at udskifte denne del af bordpladen.
Hvis man som minimum 1 gang om året giver bordpladen en let slibning samt en efterbehandling, så vil man meget nemt kunne bibeholde bordpladen de næste mange årtier.
-
Jeg har brug for hjælp-hvad gør jeg?
Start med at send et eller flere fotos af bordpladen samt knyt et par ord til hvad du ønsker jeg skal hjælpe dig med. Skriv også gerne hvor i landet du bor.
Jeg vil indenfor 2 hverdage vende retur til dig med enten en pris på arbejdets udførelse eller foreslå en dato, hvor jeg kikker forbi og vi sammen kan se nærmere på hvad der skal ske med bordpladen.
Herefter aftaler vi en dato for udførelsen af opgaven, hvor jeg kommer og sliber samt efterbehandler bordpladen
Hvis du tænker at vask/amartur er på tide at få skiftet, så kan jeg også hjælpe dig med denne opgave. Jeg har god erfaring i at udskifte forskellige former for vaske(der skal blot komme en Vvs’er forbi forinden og efterfølgende, så vandet kan afkobles og tilsluttes korrekt) -hvis bare den nye vask er minimum samme størrelse eller større, så kan det næsten altid lade sig gøre. Jeg kan også komme ud og fræse og planlime en ny vask på stedet-se billeder nedenfor af sådan et projekt.
-
Overfladebehandlinger
Der findes mange forskellige former for overfladebehandlinger. Typisk så vil en køkkenbordplade være behandlet med olie, da dette er nemt at slibe og genbehandle, hvis der skulle komme ridser eller andre mærker i træet.
En bordplade på et badeværelse vil oftest være lakeret, da dette ikke er et sted, hvor der som sådan kommer mærker i og denne er typisk tit i kontakt med vand, så her skal overfladen være stærk og vandafvisende.
Der findes også rigtig mange forskellige former for farver/nuancer/pigmenter, så dette skal også tænkes ind i forberedelserne, men her har jeg stor erfaring, og jeg kan hjælpe med at finde ud af, hvad der tidligere har været brugt af behandling samt anbefale hvad der vil være mest optimalt at bruge på det ny slebne massive træ.
-
Priser
Jeg regner prisen ud fra hvor slidt bordpladen er og derved hvor mange timer jeg skal bruge på arbejdet.
Men som udgangspunkt så vil en grundig afslibning samt første overfladebehandling af et køkkenbord tage et sted mellem 3-6 timer alt afhængig af hvor stort køkkenbordet er samt standen af dette.
Har du en nabo eller andre på samme vej/gade/opgang, som også ønsker at få slebet sin bordplade samme dag, så kan jeg lave et godt tilbud til jer på dette.
Min timepris er 600 kr. inkl. moms og dette gælder ved kørsel indenfor Stor København og i Nordsjælland.